Indvendige skydedøre

Vi laver alle typer af skydedøre til dig

Skydedøre er en pladsbesparende og praktisk løsning til indendørs rumadskillelse. Indvendige skydedøre bruger ikke svingareal og kan monteres på et utal af måder, der matcher din boligs indretning og struktur. Vælg skydedøre på specialmål til dit hjem for en elegant løsning, der kombinerer praktik, design og mindsker spildplads. 

Alt du skal vide om indvendige skydedøre 

Der kan være mange overvejelser, hvis du skal have nye indvendige skydedøre eller have udskiftet dine eksisterende. Skal døren skyde ind over hinanden, ind i væggen eller hen over væggen? Vi har samlet alle væsentlige punkter i nedenstående oversigt, så du kan klikke dig videre til det væsentlige for dig.  

Hvilke dørtyper kan monteres som skydedøre?

Skydedøre kan både være fyldningsdøre og døre med glas. Forskellen på normalt monterede døre og skydedøre er deres beslag, skinner og greb. Derfor kan både dobbeltdøre, døre i 1½-størrelse og enkeltdøre med glas eller fyldninger monteres som skydedøre. Kig i vores prisberegner, og se eksempelvis dobbelte indvendige fyldningsdøre, der lukker helt af eller indvendige franske skydedøre med glas i hele eller dele af døren.

Hvorfor vælge en skydedør?

Der kan være flere årsager til at vælge en skydedør, men to af de dem, vi møder mest, er følgende:

  • Døråbningen har særlige mål, der ikke gør det muligt at bruge en standarddør.
  • Kunden foretrækker en flot og elegant løsning til rumadskillelse. Her er en skydedør ofte et oplagt valg.

Disse steder er ideelle til skydedøre


Skydedøre passer til både den fine stue, dagligstue, udestue og bryggers. Skydedøre med glas kan give mere lys og åbne for en stue, der skal føles større. Til soveværelset vil ønsket om privatliv og støjdæmpende effekt lægge mere op til en fyldningsdør, der dækker af og minimerer udefrakommende støj.

Har du et lille toilet på 1. salen eller i kælderen kun med håndvask, kan en skydedør også være en smart og pladsoptimerende løsning. Uden bad er der ikke tale om et vådrum, og du behøver således ikke bekymre dig om flugtveje, da det kun er ved etageadskillelse, at skydedøre ikke vil blive godkendt.

Sådan monteres indvendige skydedøre

Når du beslutter at ville have monteret indvendige skydedøre, skal du tage stilling til, hvor skinnen skal løbe – udenpåliggende langs væggen, skydende ind over hinanden eller ind i væggen med en indbygningskarm. Alle slags monteringer kan være fornuftige løsninger, der
selvfølgelig afhænger af din bolig og smag. Vi gennemgår mulighederne forneden.

Dobbelte skydedøre med indbygningskarm

Der er noget eksklusivt ved skydedøre, særligt når de er skjulte og kan løbe inde i en væg med indbygningskarm. Med denne løsning bruger du ingen gulvplads ved døråbning, og døren ‘forsvinder’ ind i væggen. I åben tilstand vil døren således være helt skjult i væggen. Indbygningskarm kan både benyttes ved enkelt og dobbeltdøre.

Udenpåliggende skydedør i skinne


Med en udenpåliggende skydedør løber døren langs væggen eller hen over den anden dør i en topmonteret skinne. Hjulene i skydedøren får den dog til at løbe problemfrit, og disse løsninger er stadig pladsbesparende og fornuftige muligheder, hvis du ikke har plads til en almindelig dør.

Disse materialer bruges til skydedøre

Indvendige døre udsættes ikke for vind og vejr og udføres som standard i fyrretræ omlagt med MDF-træplader, der sikrer dørene en glat overflade uden knastgennemslag. Som udgangspunkt bliver dørene malet i knækket hvid med farvekoden NCS 0502-y, men du kan få dem produceret i andre slags hvid, sort eller koksgrå. Du kan sågar få malet døre og karme i alle farver fra skalaerne NCS og RAL, men bør dog være opmærksom på, at prisen stiger ved alternative farvevalg.

Skulle det have interesse, er det muligt at få specialproduceret dine skydedøre i hårdtræstyper som eg og mahogni. Det koster en del mere, men giver til gengæld et meget eksklusivt look.

Hvilket glas bruges til skydedøre?

Er du interesseret i en indendørs skydedør med glas i form af en fransk dør, er det mest almindelige at få monteret 4 mm klaret og hærdet glas. Indvendige døre skal ikke isoleres på samme måde som udvendige, og man bruger derfor som udgangspunkt ikke 3-lags termoruder. Hvis du ønsker ekstra lyddæmpning, er det muligt at få produceret speciallavede skydedøre med 6 mm glas, som dog koster mere. Ring på tlf. 77 34 33 32 eller kontakt os, hvis du vil høre mere om dette.

Det er også muligt at få monteret facetslebet eller matteret glas. Det kan være et bevidst og stilfuldt valg, der bidrager unikt til udtrykket i dit hjem. Overvejer du skydedøre til en udestue eller terrasse vil isolering spille en større rolle. Vi anbefaler dig at undersøge dine muligheder for udvendige og energivenlige døre på vinduespladsen.dk. Du kan også klikke dig direkte ind på Vinduespladsens billedegalleri af udvendige skydedøre her eller se billederne for vores øvrige indvendige døre ved at klikke her.

Skal døren være lydisolerende?


Udenpåliggende skydedøre har ikke den lydisolerende funktion, som en almindelig dør monteret i en karm. Vælger du en indbygningskarm med standard tætningslister ved dør og karm, kan du dog stadig opnå en skydedør med lydisolerende funktion. Alle karme udføres som standard med tætningsliste og dørtrin af egetræ og dækker således det mest almindelige behov for støjreduktion. Det mest lydisolerende materiale vil være en massiv dør. Du opnår dog stadig en vis lyddæmpning ved en dør med glas, så det afhænger helt af dit behov og dørens funktion.

Priser på tilvalg og ekstraudstyr


Hvis du vil vælge en billigere skydedør, skal du være opmærksom på til- og fravalg af dørkarm, dørtrin og grebsæt. Ellers er prisen selvfølgelig påvirket af, om du skal have dobbelt, enkelt eller halvanden størrelse dør og med eller uden fyldninger. Tilvalg af sandblæst glas ved dobbeltdøre lægger også noget til prisen, og vi står klar til at vejlede dig til den bedste løsning. Vi hjælper dig også med at få det rigtige beslagssæt, skinne og samleled til dine nye skydedøre, og der følger selvfølgelig dørlås med ved dobbelte og 1 ½-døre. 

Vi kommer og monterer dine skydedøre

Vores dygtige montører kan udskifte dine indendørs skydedøre inden for én dag, så du hurtigt kan få glæde af lyset og den ekstra pladsudnyttelse. I vores prisberegninger under konfigurationen af den enkelte dør har du mulighed for at klikke dig til et tilbud på montage. Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål, skal du endelig ringe på tlf. 77 34 33 32 eller kontakte os på mail.

Kigger du efter ny trappe, kan du besøge trappeteamet.dk. Står du og skal have udskiftet vinduerne eller andre døre i dit hus, så læs mere på vinduespladsen.dk, hvor du kan finde alle vores vinduer og udvendige døre i god kvalitet.

Hvordan fungerer en skydedør?


En skydedør er en almindelig enkelt, halvanden eller dobbelt størrelse dør monteret med skydedørsbeslag, der kører op i enten en udenpåliggende skinne langs med væg eller dør eller i en indbygningskarm, hvor døren forsvinder ind i væggen.