Branddøre og brandsikring af indvendige døre
Skal din indvendige dør være brandhæmmende, behøver du ikke gå på kompromis med dørens udseende. En branddør kan både være en glasdør, ståldør, dannebrogsdør eller glat dør og stadig imødekomme bygningsreglementets krav til brandhæmmende funktionalitet.
Her på siden kan du læse om BD30- og BD60-branddøre med brandsikkerhed på henholdsvis 30 og 60 minutter, der samtidig tilgodeser ønsker om støjreduktion.
Alt om branddøre
Du kan her på siden om brandøre lære mere om følgende:
- Hvad er en branddør?
- Fordelene ved branddøre
- Hvad er forskellen mellem BD30 og BD60?
- Hvor anvender man branddøre?
- Kan man få en branddør med glas?
- Er en branddør og en lyddør det samme?
- Vi monterer dine nye døre inden for én dag
- Udendørs trapper i stål
Hvad er en branddør?
En branddør er en indvendig specialdør, der kan forsinke ildebrand og hindre den i at sprede sig. For at opnå denne status som specialdør, skal den imødekomme en række krav, regler og tests. Dørens kvalitet og funktionalitet er nemlig altafgørende for, om den kan tilbyde den sikkerhed, der kræves for, at man kan nå ud af bygningen i tide, hvis det brænder.
Generelt er en branddør både tungere og tykkere end normale døre, og de produceres som regel uden glas.
Fordelene ved branddøre:
- Godkendte branddøre giver brandbeskyttelse på minimum 30 minutter
- Du får en mere effektiv lyddæmpning
- Du skal ikke indgå særlige kompromiser, når det gælder design og udseende
Hvad er forskellen på BD30 og BD60?
BD står for ‘branddæmpende’ eller ‘branddrøjhed’ og tallene angiver, om det vil tage 30 eller 60 minutter for ilden at trænge igennem døren. Begge typer produceres som både glatte døre og fyldningsdøre. Samtidig kan man få BS60, der er en brandsikker ståldør, med en brandmodstandsevne på 60 minutter.
Kan man få en branddør med glas?
De fleste vælger en glat dør med fræsninger som branddør. Den ligner en gammel og almindelig, klassisk dannebrogsdør og passer ind i de fleste hjem. Det er dog også muligt at få en branddør med glas i. En branddør med et flot design fremstår som almindelige døre, så du skal ikke være bange for store, tunge ståldøre, som man kender det fra industribygninger.
Som med alle typer af indvendige døre, bør man overveje slagretningen og åbningsretningen, så pladsen udnyttes bedst muligt.
Hvor anvender man branddøre?
Branddøre anvendes i stort set alle former for bygninger. Det kan være ved kontorer, opbevaringsrum eller opgange, hvor der bor flere end én familie. Det kan også være mellem en garage og en bolig. Sommetider er det et lovkrav, men det kan også sagtens være et individuelt ønske.
Branddøre er ideelle, hvis man har flere etager i en bygning. Skulle uheldet være ude, kan man bremse ildens gang mellem de forskellige etager, så alle kan nå ud af bygningen.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker, så tøv ikke med at ringe på tlf. 77 34 33 32 eller skriv til os, så vores konsulent inden for indvendige branddøre kan vejlede dig.
Er en branddør og en lyddør det samme?
Da en branddør er tykkere og mere isolerende, er det ikke blot ilden, der holdes for døren. Du opnår en højere grad af lyddæmpning, hvilket kan være en fordel i mange tilfælde. En dørs lydegenskaber angives i decibel. En dør, der isolerer op til 35 decibel, kaldes eksempelvis db35. Du kan altså slå to fluer med et smæk med en branddør. Vil du se vores øvrige udvalg af indvendige døre, så klik her.
Er du interesseret i at se på udvendige døre, kan du besøge vinduespladsen.dk, hvor vi tilbyder hoveddøre, facadedøre, skydedøre og meget mere til udvendigt brug.
Vi monterer dine nye døre inden for én dag
Vi tilbyder at udskiftet din døre med vores erfarne montørhold. Du kan roligt regne med, at udskiftningen sker inden for én dag. Det er vigtigt, at en branddør monteres korrekt, for at den beskytter optimalt.
Se mere om udendørs trapper
Ønsker du at se mere om udendørs trapper i stål, så klik ind trappeteamet.dk, læs mere om ståltrapperne og se billeder.
Ønsker du at tale med en konsulent omkring prissætning, materialer og muligheder i forbindelse med branddøre, så er du altid velkommen til at ringe på tlf. 77 34 33 32 eller besøge os i én af vores 3 afdelinger med showrooms. Se vores åbningstider her.