Udskiftning af
indvendige døre
Når man gennemgår en udskiftning af indvendige døre er det vigtigt at få de rigtige døre til netop din bolig. Der skal tages stilling til følgende:
1) Vil jeg udskifte både karm og dørplade
Hvis der er tale om et nybygget hus eller hvis din dørkarm ikke er i ret god stand, er det nødvendigt at udskifte både karm og dørplade. Når man skifter hele den indvendige dør vil der typisk også skulle fuges eller monteres lister imellem karm og mur. Udover de grundmalede og standardiserede dørgerikter, som kan bestilles i vores online prisberegner, kan der fås et stort udvalg af forskellige slags med forskellige bredder og udskæringer. Kontakt os for at høre nærmere, hvis ikke det er den standardiserede udgave, du har brug for.
Hvis der er tale om en renovering af de indvendige døre, kan du vælge kun at udskifte dørpladen. Det foregår på den måde, at de nye dørplader bestilles i prisberegneren, og de er som standard ikke udført med hængsler monteret på dørpladen. Ved montagen af dørpladen bliver de eksisterende hængsler fræset ind i dørpladen. På den måde sikrer man sig, at døren vil fungere optimalt i den eksisterende karm bagefter.
Fordelene ved kun at udskifte dørpladen er, at man ikke skal tage den gamle karm ud med deraf følgende malerarbejde på væggen bagefter samt udskiftning af gerikter.
2) Hvilken type indvendige døre passer til mit hus.
Vinduespladsen leverer gammeldags indvendige døre med udskæringer, fyldninger og evt. med glas, eller helt glatte døre i moderne stil.
Hvis dit hus har et klassisk udseende – for eksempel i bondehussstil – er det som regel døre med fyldninger og udskæringer, der er pænest. I huse med en mere moderne stil er det oftest indvendige døre uden udskæringer og kun med få glasdelinger. som passer bedst.
Er du på udkig efter noget helt specielt, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere. Se også vores BILLEDGALLERI for at få inspiration til, hvilke døre, der passer til dit hus, når du skal have udskiftet dine indvendige døre.
3) Skal døren sidde i et fugtigt miljø – fx badeværelse.
Skal din nye indvendige dør sidde i badeværelset, vil vi anbefale at anvende en dør, som er fremstillet særlig modstandsdygtig imod fugt. I de fleste tilfælde kan en normal dør godt anvendes. Men det er afhængigt af, om der er en god ventilation i badeværelset, som holder fugten nede på et acceptabelt niveau. Udover en for høj luftfugtighed kan en almindelig indvendig dør ikke tåle vandstænk fra fx bruserkabinen.
4) Er lydtæthed vigtigt til fx. soveværelse.
Da alle vore døre er massive døre, vil der være en forholdsvis høj grad af lydisolering i døren. Det er dog afhængig af, om der monteres tætningslister imellem karm og dørplade. Der er standard tætningslister i vores indvendige døre, hvis du køber både karm og dørplade, men det vil oftest skulle monteres ekstra, hvis du kun udskifter dørplader. Hvis du ønsker en særlig høj grad af lydisolering, kan vi tilbyde lyddøre. Kontakt vinduespladsen for at høre nærmere.,
5) Almindelige døre eller evt en indvendig skydedør.
I nogle tilfælde er der ikke plads til en indvendig dør. I disse tilfælde kan man vælge en skydedør, som vi kan tilbyde i flere udgaver. Skydedøre kan monteres på siden af en væg og åbne op til den ene side. På den måde opnås en helt fri åbning i dørhullet. Alternativt kan en skydedør også monteres i en karm med en fast del. Så skyder døren hen foran den faste del, og der opnås dermed kun, at halvdelen af dørhullet er åbent.
6) Skal jeg bestille med eller uden montage af mine indvendige døre.
Det er langt det nemmeste at bestille en indvendig dør med montage, men det koster også lidt ekstra. Oftest er der noget under montagen, som skal tilpasses, og derfor er det godt at have kompetente montører til at montere for at opnå det bedste resultat. Vinduespladsen anvender faste professionelle tømrerhold til at montere dine indvendige døre. Hvis man køber en dørplade, som skal monteres i en eksisterende karm, er der også behov for, at man har det rette værktøj. For eksempel når hængslerne skal fræses ind i dørpladen.
7) Hvad med måltagning.
Når der skal tages mål til dine nye indvendige døre er det vigtigt, at man er omhyggelig med måltagningen. Hvis der skal måles op til en indvendig dør med karm, er det nødvendigt at måle følgende: Murhullets bredde, murhullets højde, murtykkelsen og murhullets krydsmål. Se illustration.
Der skal helst fratrækkes 1,2-1,5 cm luft til afstand ind til væggen på sider og i toppen omkring karmen. Det er for, at man kan justere døren i dørhullet, og for at der herefter kan fuges eller påmonteres dørgerikter. Hvis krydsmålet ikke er ens på begge led, er dørhullet skævt. Så kan det blive nødvendigt med mere luft omkring dørkarmen.
Hvis man skal måle op til en dørplade i en eksisterende karm, er fremgangsmåden nogenlunde den samme. Der skal opmåles karmfalsens bredde til dørpladen, karmfalsens højde, karmfalsens dybde (dørpladetykkelse), krydsmål samt afstanden fra overkant dørplade til overkant lukkefalle. Der skal fratrækkes 3,5 mm luft hele vejen rundt om dørpladen – altså 7 mm i bredden og 7 mm i højden i alt. Hvis døren er uden dørtrin fratrækkes der 5,5 mm i bunden – altså i alt 9 mm i højden.
7) Tilbud på opmåling ved udskiftning af indvendige døre
Vi tilbyder at opmåle dine indvendige døre gratis indenfor 20 km fra en af vore butikker, eller hvis der er mere end 9 indvendige døre, som skal skiftes. Er der færre døre end dette, vil der påløbe et tillæg for opmåling. Kontakt os for at få at få en pris på opmåling.
Mangler du udskiftning på yderdøre eller vinduer, så kan man også besøge www.vinduespladsen.dk. Se også deres billedgalleri. Besøg evt. www.trappeteamet.dk for at se trapper i høj kvalitet.