Franske døre efter specialmål
Hos os giver vi en hånd med, for at levere dine franske døre efter dine ønsker i dine specialmål, så man får en dør, der er så tæt på de eksakte mål i boligen som muligt. På denne måde behøver man ikke nødvendigvis at tilpasse hjemmet til døren. Her kan vi at tilpasse døren til hjemmet. Ved os, tilbyder vi ikke blot en optimal løsning til din bolig, vi tilbyder også både opmåling, levering og fabrikering af alle typer indvendige døre med glas. Det kan være indvendige døre i ét eller flere fag eller med sideparti samt både umalede og malede glasdøre i flere forskellige farver. Vi tilbyder også flere former for glas til vores døre: blandt andet almindelig klart glas, facetslebet eller sandblæst glas.
Kontakt os
Har du særlige ønsker til dine nye franske døre eller til renovering af dine allerede bestående indvendige døre? Eller er der nogle usædvanlige forhold, der gør sig gældende, som du gerne vil drøfte med en ekspert i alle typer indvendige døre, så kontakt vores konsulent, Carsten Blom fra Indvendige Døre, så vil han hjælpe dig med dit boligprojekt.
Alt om franske døre
Hvad er franske døre?
Franske døre er indvendige døre med glasfelter, der gør det nemmere for naturligt lys at sprede sig ud i rummet. Disse døre kan laves både som enkeltdøre og dobbeltdøre, som egner sig særligt godt til både køkken og stue, alt afhængig af formålet og husets design.
Forskel på franske døre og glasdøre
Den populære definition på en fransk dør er en dør med glas fra top til bund. Det passer også meget godt. Der findes dog mange andre former for glasdøre. Folk bruger betegnelserne lidt i flæng, så det har vi valgt også at gøre.
Her er sådan en dør en god løsning
Franske døre kan bruges mange steder i boligen. Det er dog vores erfaring, at nogle steder er mere populære end andre. Her er de steder, hvor vi oplever, at efterspørgslen efter dørene er størst.
Entré
Entréen: Entreen er et populært sted at montere franske døre. Det får både entreen og de tilstødende rum til at fremstå større på grund af det større lysindfald.
Køkken
Køkkenet: Vi har erfaret, at flere af vores kunder er glade for at have mulighed for at holde øje med legende børn i stuen, imens de selv står med madlavningen i køkkenet. Her er en fransk dør som enkeltdør den optimale løsning.
Franske døre mellem to stuer én suite
Døre mellem to stuer én suite: Franske døre i to eller måske endda tre fag er en fleksibel løsning mellem to stuer: hvis der er fest, kan man åbne op, og hvis der er brug for privatliv og koncentration, kan de franske døre lukkes til igen.
Køkken-alrum og spisestue
Mellem køkken-alrum og spisestue: Franske døre kan lukke af for lyd og lugt, mens der laves mad i køkkenet. Og så kan der åbnes op igen, når der skal spises, serveres og festes. Spisestuen eller stuen kan også tjene et separat formål som afslapning, musikrum eller møderum, mens der er lukket af til køkkenet.
Kontor eller soveværelse
I sjældne tilfælde: kontoret eller soveværelset: Vi oplever ret sjældent, at vores kunder efterspørger døre med glas ind til soveværelset og kontoret, men det hænder. I soveværelset og kontoret foretrækker lydisolerende døre for at minimere støj udefra, ligesom en begrænsning af lysindfaldet i soveværelset for de fleste også er at foretrække for nattesøvnens skyld.
Renovering af franske døre
Har du franske døre med helt specielle træprofiler og træudskæringer, som du gerne vil bevare, så tag endelig kontakt til indvendigedore.dk. Vores dygtige håndværkere kan stort set genskabe alle former for ældre, unikke døre og deres træarbejder. Det gælder også karme og gerichter samt glastyper og facetslibninger.
Materialer – træ
Vi tilbyder både franske døre, der står umalede i naturtræ – hyppigst fyrretræ – og malede døre. Vi kan levere dørene i alle tænkelige farver. De fleste foretrækker dog hvidmalede, fordi det passer godt ind i de fleste boliger.
Alle vores malede glasdøre er fremstillet med en massiv plade som er belagt med MDF. Det bevirker at dørene ikke får brune pletter som for eksempel ved knastgennemslag efter knaster på et senere tidspunkt. Med massive plader som kerne i vores indvendige glasdøre sikres desuden en god formstabilitet.
Materialer – glas
Valget af glas er en vigtig detalje i dørene. Vi leverer både sandblæst og facetslebet glas samt almindelig klart glas. Har du særlige ønsker til glasset eller et design i dine ældre franske døre, der trænger til renovering, så spørg os endelig ad. Det er sjældent, at vi ikke kan levere den type glas i den tilvirkning, som vores kunder efterspørger til deres franske døre.
Se også
Se billeder af vores franske døre, i vores billedegalleri “indvendige døre med glas“, for at finde inspiration i mulighederne. Ønsker du istedet at se billeder af udvendige døre med glas, kan man besøge www.vinduespladsen.dk, hvor man kan se yderdøre, facadedøre, terrassedøre, vinduer samt vinduespartier. Er du istedet på udkig efter en ny trappe, kan man se billeder af trapper i høj kvalitet på Trappeteamet. Både i Vinduespladsen, Indvendige døre og Trappeteamet, tilbyder vi døre, vinduer og trapper til dine egne specialmål.